Som et nyt koncept vil vi løbende anbefale nogle udgivelser, der måske ellers ryger lidt under radaren :) Det kræver lidt fordybelse, vi håber i vil læse med.
 
Den første er den afdøde skuespiller Harry Dean Stantons afdæmpede, intime country-coveralbum Partly Fiction udgivet da han var 88!
 
For fans af: Johnny Cash' "American" albums, Kris Kristofferson, traditionel country, John Moreland etc.
 
Stanton gik desværre bort for nyligt, men nåede at give os pragtpræstiationer i over 200 film som f.eks. Escape From New York, Paris Texas, Alien, Pretty In Pink, Den Grønne Mil og måske har du set ham klimte lidt på sin guitar i den nye Twin Peaks sæson?
 
Som musiker spillede han bl.a. med Bob DylanBing Crosby, Kris Kristofferson og Ry Cooder. I 2014 udsendte han sit eneste album Partly Fiction som samtidigt er soundtracket til en anbefalelsesværdig film af samme navn. Både på soundtracket og i filmen kommer vi helt ind under huden på skuespilleren der har "been doing this for 50 fucking years" - og det kan mærkes!

En stemme, der er skrøbelig, intim og fuld af visdom, sorg og glæde. Med følelserne ude på tøjet og fremragende guitar- og mundharmonikaspil kan man næsten ikke undgå at blive draget ind i Stantons univers hvis man blot giver sig tid til det.
 
Albummet indeholder covers af bl.a. Kris Kristofferson, Chuck Berry, Roy Orbison, Willie Nelson m.fl. og fås på CD eller flot orange vinyl til kun 119,95,-
 
- Kasper, Moby Disc
 
Harry Dean Stanton