Den 31. marts er det 10 år siden Intelligent Pushing udgav debuten ”Tribute EP” digitalt. I denne anledning udkommer EP'en som en 10 års jubilæums 10” vinyl. Intelligent Pushing bestod af rapperen M6 (nu kendt som MANKY) og produceren Dynamic H.
Intelligent Pushing anno 2008: ”Denne EP er en hyldest til kunstnere som har inspireret os og ændret vores syn på musik. Med denne EP er håbet, at vores generation får øjnene op for nogle af de kunstnere, som har betydet meget for musik som vi kender det idag.”
"Tribute EP" er blevet remastereret af DJ HVAD til vinyludgivelsen.
A1. 90 Elefanter
Til ære for alle komponister bag Disney tegnefilmene.
A2. St. James
Til ære for Louis Armstrong.
B1. Strange Fruit
Til ære for Billie Holiday.
B2. Dagen Derpå
Til ære for venstrefløjen, næstekærlighed og respekt for andre mennesker.