Before and After Hollywood - LP

På lager
Kunstner
The Mountains
Udgivelses år
2020
Varenummer
5707471061688
Pris pr stk 179,95 DKK
Before & After Hollywood er både et hjertebarn og smertensbarn for det danske synthpopband The Mountains. Udgivelsen af pladen er udskudt adskillige gange. Bandet havde svært ved at færdiggøre numrene, blev ramt af sygdom og stress, og da pladen endelig var færdigproduceret måtte vinyludgaven gentrykkes flere gange pga. af trykfejl. Men nu lander den endelig!

The Mountains består af forsanger Michael Møller og de to producerbrødre Fridolin og Frederik Nordsø. Bandet har haft pæn radiosucces, bl.a. med singlerne The Mountains og There Is Always Hope, som begge var Ugens uundgåelige på P3. Internationalt er bandet mest kendt for sangen The Valleys, som var en del af soundtracket til computerspillet FIFA15 og for længst har rundet 5 millioner streams på Spotify.

Before & After Hollywood er The Mountains' tredje plade. Med Hollywood som det store symbol på kulturens drømmefabrik er det en plade som symboliserer de forhåbninger, illusioner og skuffelser et liv i musikbranchen er så rig på - med alt det der følger af økonomiske problemer, parlivskriser og eksistentielle bekymringer. Alt sammen sonisk iscenesat i stort opsatte romantiske synthpopnumre med en bismag af R'n'B.

The Mountains' tredje plade blev påbegyndt allerede i foråret 2018, da bandet tog til brødrenes ødegård i Sverige. Her blev store dele af pladen færdiggjort. Pga. en enorm snestorm i Sverige måtte de udskyde tilbageturen en dag, og dette uheld blev meget sigende for pladens videre forløb. Første single udkom allerede i november 2018, anden single kort inde i 2019 og pladen skulle have været udgivet få måneder senere, men stress, sygdom og uheld fulgte hinanden, hvorfor pladen først nu er parat til udgivelse, et år efter den oprindelige releasedag.

Michael Møller udtaler: "I musikbranchen taler man meget om momentum. Det lever denne udgivelse ikke just op til, da den udkommer langt tid efter sin færdiggørelse og på stor afstand af både airplay og første singleudgivelse. Men vi har kæmpet for den og er enormt stolte af den. På mange måder føler vi, det er vores bedste plade. Vi har glædet os så meget til at få den ud. Nu lykkes det endelig".

TRACKLIST:
Both Ways My Love
I'll Be Your Moon
Barcelona
Right Here, Right Now
A Bad Dream That Won't Go Away
All the Drugs in the World
Dancing in the Afterlife
Messing Up the Family Tree
Passionate Losers
Before and After Hollywood
Train Wrecks, Earthquakes, Stop Signs and Heartbreak
Specifikationer
Specifikationer
Produktnavn Before and After Hollywood - LP
Varenummer 5707471061688
Dato (Nyheder) 2020-05-18 00:00:00
Kunstner The Mountains
Pladeselskab The Mountains
Udgivelses år 2020
Musik Genre Dansk
Tilstand Ny
Cover tilstand N/A
Plade tilstand N/A
Kontakt vores support post@moby-disc.dk
Vejledning og hjælp Se vores online guide
Nyheder og anbefalingerFølg os på Facebook