Fontaines D.C. - Dopamine Chamber - LP (Indie Exclusive Marbled Blue Vinyl)

På lager
Varenummer
0191404167335
Udgivelses år
2026
Pris pr stk 259,95 DKK
Release: 16. oktober 2026

Dopamine Chamber udkommer som et stjernebillede bag bølgende suk af smog: potente ballader og anthemiske melodier, der glimter igennem mulmens mørke. I en verden, der balancerer på randen af sammenbrud, undersøger det hvordan nydelse forandrer sig i en tid præget af fare – og hvad vores stræben efter den afslører om os.
Hen over albummet bevæger Fontaines D.C. – Grian Chatten, Carlos O’Connell, Conor Curley, Conor Deegan og Tom Coll – sig mellem tilfredsstillelse og frygt, indtil de to smelter sammen, og afspejler den overvældende oplevelse af kunstig intelligens, miljømæssigt kollaps og politisk vold, der alle rider på de samme algoritmer som memes, jokes og kendiskultur. “The album itself is a dopamine chamber,” fortæller Chatten. “You step inside and we test these different mind- or mood-altering pieces of music on you.”

Hvor Romance holdt spændingen i balance, tipper dette album balancen. “I think Romance was maybe 60 per cent human and 40 per cent corrupted by automation, and a loss of feeling,” fortæller Chatten, der har brugt tid blandt Venedigs, Wiens og Siciliens falmende storhed på jagt efter lyriks inspiration. “This one feels more like 60 per cent corrupted — the mask is wearing the face a little more.” Han modstår enhver tilbøjelighed til letkøbt optimisme: “I felt it would be more powerful to leave the hope out and reflect the ugliness honestly. This one needed to feel more like a catastrophic warning.”

“Our albums have always questioned a sense of place,” fortæller bassist Conor Deegan. “First Dublin, then being away from Dublin, and then trying to find the romance elsewhere. On this record, the question became: where do you escape to?” Ind i sig selv, måske – eller ind i hedonismen, fantasi, kosmetisk perfektion, evig ungdom eller det evige scroll på skærmen.

Fontaines D. C. har, med deres hidtidige fem albums, nægtet at gentage sig selv – fra Dogrel (2019) gennem A Hero’s Death (2020), til Skinty Fia (2022) og det kaleidoskopiske Romance (2024). Dopamine Chamber er deres mest radikale skift til dato: kolde synthesizer-toner, marcherende trommer, samples og triggers, flere sange uden guitar og strygere inspireret af italiensk pop fra 1960’erne, alt sammen forbundet i noget syntetisk. For guitarist Conor Curley har målet været at bryde med bandets egne referencepunkter: “I was trying to find stuff that pointed into the future.”
Albummet er indspillet og produceret med James Ford mellem London, på landet i England og Palermo, hvor Chatten har indspillet vokaler i en interimistisk sangboks lavet a madrasser og puder.

“There’s a poignant sense of us being on the brink of some other kind of form of humanity, or non-humanity,” fortæller Chatten. På deres femte album har Fontaines D.C. bygget et kammer. Hvad der sker for lytteren i det kammer, vil være selve eksperimentet.
Specifikationer
Specifikationer
Titel Fontaines D.C. - Dopamine Chamber - LP (Indie Exclusive Marbled Blue Vinyl)
Varenummer 0191404167335
Kunstner Fontaines D.C.
Formatbeskrivelse LP (Indie Exclusive Marbled Blue Vinyl)
Pladeselskab XL Recordings
Udgivelses år 2026
Musik Genre Rock/Pop, Indie/Alternative
Tilstand Ny
Cover tilstand N/A
Plade tilstand N/A
Kontakt vores support post@moby-disc.dk
Vejledning og hjælp Se vores online guide
Nyheder og anbefalingerFølg os på Facebook