75 eksemplarer på sort vinyl. Nummereret fra 76-150
“Ro På” er det længeventede debutalbum fra den odenseanske rapper og producer Timur.
Albummet indeholder blandt andet singlerne “Er Det Slut?” og “Blinde” der begge opnåede en meget varm modtagelse med adskillige playliste placeringer på Spotify’s officielle lister da de udkom tidligere på året, samt de gamle kendinge “Kender Mig Længere” og “Vi Går Nu”.
Albummet er co-produceret af Henrik Blikdal (DJ Miraculez), og gæstes blandt andet af den talentfulde r&b sanger Junior Brown, samt August Kulmann på guitar og mix.
Timur er dansksproget elektronisk hip-hop, med kølige sommervibes og poetiske tekster. En smeltedigel med tunge oldschool hip-hop produktioner og neo soul med et touch af r&b, som kommer til udtryk i et konkret men drømmende organisk lydunivers, hvor melankolien og socialrealismen smelter sammen med insisterende beats og varme synths.